Forside   Hvem er jeg?   Typiske seksuelle
problemer
  Om
samtaleterapien
  Undervisning/
foredrag
  Tidsbestilling
& priser
  Find vej

Om samtaleterapien

Samtaleterapi kan tilbydes patienter med trivsels- eller selvværdsproblemer, stress- og belastningsreaktioner, let til middelsvære depressions- og angsttilstande samt andre tilstande, der kan påvirke seksuallivet.

Se typiske henvendelsesårsager for hhv.
kvinder
mænd

Terapien foregår i konsultationer á 45-60 minutters varighed.

Du kan komme alene eller med din samlever/ægtefælle. Via samtaler vil du få større selvindsigt og forståelse for samspillet mellem tanker, følelser, krop og adfærd. En vigtig del af terapien vil dog finde sted derhjemme efter instruktion i hjemmeopgaver, der kan spænde fra prioriterings- og selvværdsøvelser, til sensualitetstræning, træning af bækkenbund, selvundersøgelse, onani og sexlege.

Sexologisk rådgivning og samtaleterapi tilbydes tirsdage, onsdage og fredage i klinikken, Villa Vitalis, i Charlottenlund.

Der skal bestilles tid til konsultationerne enten på tlf. 22 11 69 97 på hverdage fra kl. 9-12 eller mail jesper-bay-hansen[snabel-a]dadlnet.dk.
Læs mere under Praktiske oplysninger.

Hvis du ønsker en kvindelig sexolog i området, kan jeg foreslå læge og sexolog Helle Trankjær i Lyngby eller specialist i klinisk sexologi Inge-Lise Bielecki på Københavns Privathospital. Jeg er også selv tilknyttet Københavns Privathospital som sexolog.